Refunderingsgaranti

Når du reserverer parkering hos CPH, har du mulighed for at tilkøbe en refunderingsgaranti – så kan du afbestille din reservation helt frem til reservationstidspunktet og få refunderet beløbet for din parkering.

I forbindelse med din reservation af parkering hos CPH, kan du tilkøbe en refunderingsgaranti for 45 kr.

Køber du et produkt i vores ”Direct”-kategori, er refunderingsgarantien inkluderet i prisen. Dette gælder ikke ved kampagnetilbud og/eller -rabat på produkter i ”Direct”-kategorien.

Refunderingsgarantien indebærer, at du kan afbestille din reservation helt frem til reservationstidspunktet (dvs. tidspunktet, hvor du ellers skulle være kørt ind i parkeringsanlægget), og få refunderet det fulde beløb for din parkering.

 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret, og køb af garantien berører ikke denne ret – eller andre rettigheder, du har efter lovgivningen.

Du kan læse mere om fortrydelsesretten her.

 

 Ændring af din reservation

  • Inden fortrydelsesfristen er udløbet

Hvis du har tilkøbt refunderingsgarantien og fortryder din reservation, inden fortrydelsesfristen er udløbet, får du også refunderet beløbet for refunderingsgarantien. Hvis du alene ændrer din reservation, skal du huske at tilkøbe en ny refunderingsgaranti.

  • Efter fortrydelsesfristen er udløbet

Hvis du har tilkøbt refunderingsgarantien, og afbestiller din reservation efter fortrydelsesfristen er udløbet, får du ikke refunderet det beløb, du betalte for refunderingsgarantien, men alene beløbet for din parkering.

Hvis du alene ændrer din reservation, er det ikke nødvendigt at tilkøbe en ny refunderingsgaranti.

 

Sådan anvender du refunderingsgarantien

For at anvende refunderingsgarantien skal du benytte funktionen ”ÆNDRE RESERVATION” på forsiden af https://info.parkering.cph.dk/

Afbestiller du mindre end 2 timer før dit reservationstidspunkt, skal du ringe til CPH kundeservice på tlf. +45 53 72 73 55.