Travl efterårsferie i vente i Københavns Lufthavn

Efterårsferien nærmer sig og det er lig med stor travlhed i Københavns Lufthavn. Uge 42 er den travleste uge på året i Københavns Lufthavn – især i når det kommer til parkeringsanlæggene. Det er derfor en god ide at bestille en parkeringsplads på forhånd.

Book din parkering på forhånd

Da uge 42 er en af de travleste rejseuger på året, kan det være en udfordring at få en parkeringsplads – især hvis du ikke har reserveret en plads. Derfor anbefales det, at du booker hjemmefra, så du er sikker på en plads. Når du booker online, får du tilmed den bedste pris sammenlignet med almindelige indkørselspriser. I efterårsferien er der rift om pladserne, så det er ligeledes en god ide at booke i forvejen. Alt afhængig af dine behov, kan du vælge mellem Budget-, Standard- og Direct parkering samt We Park You Fly.

Du kan læse mere om hvordan du booker en parkeringsplads online her

CPH parkerer bilen for dig med We Park You Fly

Ønsker du at komme nemt og hurtigt afsted på rejsen, så er CPH’s valetparkering en god mulighed. Med We Park You Fly parkerer CPH bilen for dig. Det eneste du skal gøre er at aflevere bilen til en medarbejder under terminal 3, og så kan du gå direkte hen til check-in. Så slipper du for at lede efter en plads og du kommer hurtigt og nemt afsted på rejsen. Du kan booke We Park You Fly i uge 42 for 999 kroner.

Book We Park You Fly her

Få ekstra services med din parkering

Når du parkerer i Københavns Lufthavn kan du ligeledes bestille ekstra services. Du kan blandt andet bestille bilpleje, serviceeftersyn og en plads i CPH Lounge. I loungen får du blandt andet en let buffet med frisk frugt og snacks. Med CPH lounge undgår du den, til tider, lidt stressende atmosfære der kan være i Københavns Lufthavn – især i efterårsferien.

Er du medlem af CPH Advantage? Så kan du blandt andet optjene point når du besøger CPH Lounge. Disse point kan du bruge når shopper i Københavns Lufthavn, samt få gode tilbud på blandt andet parkering. 

Læs om alle fordelene ved Advantage her

Tag hjemmefra i god tid

Skal du rejse i efterårsferien er det med andre ord en rigtig god ide at tage dine forholdsregler. Det er en god ide at tage hjemmefra i god tid, da der kan der være tæt trafik i og omkring lufthavnen. Københavns Lufthavn ønsker dig en rigtig god rejse i efterårsferien.

Klik her og book din parkering online