De bedste apps til rejsen

Når man skal rejse kan der være mange ting man skal holde styr på og det kan være lidt af en stressende affære. Der findes dog mange apps, der kan være en hjælp under rejsen, så man kan bruge tiden på at nyde turen. Vi har samlet et udpluk af de bedste og sjoveste apps, så du kan få et overblik - og få det bedste ud af rejsen.

Før rejsen

Skal du finde en flyafgang til din rejsedestination kan du med rette hente Momondo’s app. Her kan du, ligesom på nettet, hurtigt finde den billigste, hurtigste og bedste flyafgang samt hotel og udlejningsbil.

Når du har købt rejsen kan appen Tripcase anbefales. Med denne app har du hele tiden styr på din afgang, og den holder dig underrettet hvis der skulle opstå forsinkelser eller lignende. Samtidig kan dine venner og familie også være opdateret omkring din afgang og ankomst. Det kan være brugbart hvis de planlægger at hente dig i lufthavnen.

Denne funktion er ligeledes tilgængelig i CPH Airport App, som samtidigt giver dig et fuldt overblik over alle dine muligheder i Københavns Lufthavn. Med CPH Airport App får du samtidigt et overblik over hvor lang ventetid der er i sikkerhedskontrollen og meget mere.

Hører du til de rejsende, der udelukkende rejser med håndbagage er der masser af tid at spare. De fleste flyselskaber har nemlig udviklet deres egen app, hvor du kan foretage check-in, vælge siddeplads, bestille mad til rejsen og meget andet.

Har du en smartphone kan du også bruge Wallet. Wallet er en app der som regel er installeret på forhånd. Denne funktion kan nemt og enkelt opbevarer dine boardingkort og parkerings reseversioner for dig.

Er du lidt af en flynørd? Så hold øje med alle verdens fly med appen Flightradar24. Både du og din familie og venner kan endda direkte følge med i hvor dit fly befinder sig på et kort – både på vej til og fra København Lufthavn. Det er samtidigt en rigtig god måde at få eventuel ventetid til at gå.

Parkering i lufthavnen

Skal du parkere i lufthavnen er det oplagt at nævne CPH Airport App. Med denne app kan du både booke og betale for din lufthavnsparkering. Samtidig fortæller appen dig præcist hvor langt der er fra parkeringshuset til afgangsterminalen. Appen indeholder også et kort over Københavns Lufthavn, så du nemt kan finde rundt bland de mange butikker, caféer og gates i lufthavnen.

Du kan læse mere om parkering i Københavns Lufthavn her

Under rejsen

Når du er ankommet til din rejsedestination kan mobilen også hjælpe dig med at planlægge hvad du kan bruge tiden på, der hvor du er. Den mest anbefalelsesværdige app i den sammenhæng hedder Tripadvisor. Med den app kan du se andre brugeres bedømmelser af attraktioner, restauranter, hoteller og meget mere. På den måde kan du få et overblik og planlægge din rejse bedst muligt.

En anden app som er meget populær i forbindelse med udenlandsrejser er Udenrigsministeriets rejseapp, som hedder UM Rejseklar. Den indeholder gode og opdaterede rejsevejledninger, vigtig information og kontaktoplysninger.

Er du i tvivl om hvordan du downloader CPH Airport App, kan du læse hvordan her